Spasticitet efter et slagtilfælde: Årsager, hverdagen og hvad der virkelig lindrer
Indledning:
Stive fingre, en krampagtig arm, et ben, der slæber, når man går – spasticitet efter et slagtilfælde rammer omkring 30 til 40 procent af alle berørte og udvikler sig ofte først flere uger efter hændelsen. Den betragtes som en af de mest vedvarende følgevirkninger og har stor indflydelse på smerter, søvn, pleje og selvstændighed. Hvad ligger der bag – og hvad hjælper egentlig?
Hvorfor opstår spasticitet efter et slagtilfælde?
I et sundt nervesystem regulerer hjernen løbende muskeltonus via nedadgående baner i rygmarven. Efter et slagtilfælde svigter disse hæmmende signaler delvist eller fuldstændigt. Refleksbuerne i rygmarven, som normalt holdes «i skak» af hjernen, reagerer nu overdrevent på enhver stimulus – og forårsager en forhøjet, ukontrollabel muskelspænding.
Resultatet: Musklerne er konstant anspændte eller trækker sig pludseligt sammen ved bevægelse. Et typisk fænomen efter et slagtilfælde er bøjet arm med knyttet næve samt det udstrakt, stift ben – det såkaldte Wernicke-Mann-gangmønster. Disse mønstre opstår, fordi bøjermusklerne og strækmusklerne er påvirket i forskellig grad af spastikken.
Hvordan påvirker spasticitet hverdagen?
Spastik er mere end blot en bevægelsesbegrænsning. Den forårsager smerter på grund af permanent forkortede muskler og forkert belastede led. Den forstyrrer søvnen på grund af natlige kramper. Den gør plejen vanskelig – påklædning, vask og omplacering bliver en daglig udfordring. Og hvis den forbliver ubehandlet, kan den føre til permanente forkortelser (kontrakturer), der fastlåser armen eller benet i en funktionsløs position.
Samtidig har spasticitet ikke kun ulemper: Nogle personer med spasticitet udnytter den øgede spænding i benene til at stå mere stabilt. En fuldstændig undertrykkelse af spasticiteten er derfor ikke altid målet – det afgørende er at finde den rette balance.
Hvad hjælper mod spasticitet efter et slagtilfælde?
Fysioterapi med målrettede strækøvelser og stillingsterapi udgør grundlaget for enhver behandling af spasticitet. Medicin som baclofen eller tizanidin kan anvendes som supplement, men har bivirkninger – især træthed, hvilket gør rehabiliteringen vanskeligere. Botulinumtoksin-injektioner virker lokalt og midlertidigt, men er velegnede til fokal spasticitet i enkelte muskler.
Den mest gennemgribende og varige effekt ses neuromotorisk træning, der virker direkte på det centrale nervesystem – og netop det er udgangspunktet for GIGER® MD®-terapien. Gennem koordinerede bevægelser af hele kroppen genaktiveres de hæmmende neurale baner, der er svigtet efter slagtilfældet. Hjernen lærer igen at regulere rygmarvets overdrevne reflekser – og spastikken aftager.
Efter regelmæssig træning fortæller de berørte om mere afslappede muskler, færre smerter, en mere afslappet søvn og en mærkbart forbedret håndfunktion. Da træningen kan udføres dagligt derhjemme, opnås netop den regelmæssighed, der er nødvendig for varige forbedringer.
Konklusion: Spastik efter et slagtilfælde er ikke en ensrettet vej
Med den rette behandlingsmetode kan spasticitet efter et slagtilfælde reduceres markant – og dermed forbedres livskvaliteten, selvstændigheden og det daglige velbefindende mærkbart. Nøglen ligger ikke i et enkelt lægemiddel eller en enkelt behandlingssession, men i konsekvent træning, der virker på det neuromotoriske system.
Se selv: Aftal en gratis prøveterapi i vores terapicenter i Lommiswil.
Forfatter: Combo AG, producent og distributør af GIGER® MD® Therapy
Medicinsk note: Denne artikel er kun til information og erstatter ikke medicinsk rådgivning.Sidste opdatering: 2026